Måske er det nu, du har brug for psykoterapi.
At række ud og søge støtte er både modigt og en omsorgsfuld handling for dig selv.
Hos mig er der hjerterum og plads til alle tanker, følelser og ord også dem, der kan være svære at få sagt højt.
Terapi er en tryg og sund vej til at finde ind til dig selv i et rum, hvor du bliver mødt med nærvær, støtte og nysgerrighed. Sammen kan vi skabe klarhed i det, der måske føles kaotisk eller uoverskueligt.
Du behøver ikke vide præcist, hvad du kommer med. Det finder vi ud af i fællesskab.
For nogle starter rejsen netop der i det uvisse. Og det er helt okay.
Det er min erfaring, at ærlige samtaler med ægte nærvær kan føre til forandringer, der både er meningsfulde og livgivende.
Terapi kan være vejen ud af følelsen af at være fastlåst.
Når vi begynder at sætte ord på det, der bevæger sig i vores indre, og giver os selv lov til at udforske vores eget landskab, kan det skabe forløsning både psykisk og kropsligt. Det åbner op for ny energi, klarhed og en dybere følelse af tryghed i at være den, vi er. Mange oplever, at de genfinder retning og får grebet om roret i deres eget liv.
Kort fortalt: Når du opnår indsigt i dine egne mønstre og reaktioner, styrker du evnen til at regulere dit nervesystem så du kan være i verden på en måde, der stemmer overens med dine værdier og dit autentiske jeg.
Som terapeut møder jeg dig med oprigtig nysgerrighed, empati og nærvær.
Du vil opleve en tryg og ligeværdig relation, hvor intet er for stort eller for småt til at blive sagt højt. Jeg lytter med hjertet og stiller spørgsmål, der kan åbne nye perspektiver altid med respekt for dit tempo. Nogle gange bringer jeg en smule filosofi eller psykologisk viden ind, hvis det kan støtte din proces.
Jeg arbejder ud fra flere anerkendte og veldokumenterede metoder, men vigtigst af alt: Jeg er til stede som mig selv. Min tilgang er ikke skematisk den er levende, personlig og tilpasset dig.
Terapeutiske livsemner
Hos mig er intet tabu. Jeg møder mennesker fra alle livets hjørner med åbenhed, omsorg og mod. Uanset hvad du kommer med, er du velkommen her. Vi kan tale om ensomhed, angst og utryghed. Om følelsen af ikke at slå til som menneske, som ven, partner, forælder eller blot i din egen krop. Vi kan tale om at føle sig forkert, tom, overvældet eller fanget i et tankemylder, der aldrig rigtig stopper. Måske bærer du på skyld og skam, der føles som tunge sten i din rygsæk. Måske har du en indre kritiker, der fylder for meget, og et ydre skjold, du har bygget op for at beskytte dig men som også gør det svært at blive set, som den du er. Vi kan gå tilbage og tale om din barndom og opvækst, om traumer, tilknytning og selvværd. Vi kan tale om sorg, vrede, tab, døden, seksualitet og alt det, der rører sig i dit liv også det, du måske aldrig har sagt højt før. Men vi kan også tale om det, der giver næring og liv: Lykke, kærlighed, drømme, humor, fantasi, succes og glæde. Alt det, du er og alt det, du længes efter har plads i rummet hos mig.
Terapiformer
Jeg er som eksistentiel psykoterapeut mest inspireret især af:
Irwin D. Yalom, Ernesto Spinelli, Emmy van Deurzen, Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Jean-Paul Sartre.
Den har fænomenologien som grundmetode. Det betyder at vi sammen i fællesskab undersøger fænomener i dit liv med nysgerrighed, åbenhed, mildhed og uden antagelser og forudfattede tanker.
Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves.
- Søren Kierkegaard
Om mig
Mit navn er Maja. Jeg er født og opvokset på Amager og her bor jeg stadig, midt i det liv jeg kender og holder af. Jeg blev færdiguddannet psykoterapeut i 2023 fra SEOP – Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi. Men det, der i lige så høj grad har formet mig som menneske og terapeut, er livet selv. Jeg har levet et liv med dybe erfaringer, og det har givet mig en grundlæggende forståelse for, hvordan smerte, sorg, følelser og overlevelsesstrategier sætter sig i os. Min mor døde, da jeg var 12 år, og mit eget tilknytningsmønster har ikke været præget af tryghed. Det har givet mig kampgejst – men også givet mig indsigt i, hvordan vi mennesker formes og kæmper for at finde fodfæste. Min vrede blev længe min drivkraft, og i den fandt jeg både vilje og styrke. Alt det svære har været med til at danne mig og det er også grunden til, at jeg i dag møder andre med dyb empati og ægte forståelse. Jeg er en stærk kvinde med et blødt hjerte og stor respekt for menneskers forskellighed og indre landskaber. Hele mit arbejdsliv har jeg haft hænder og hjerte i arbejde med børn og unge, og det har styrket min tro på, at relationer kan hele og udvikle os. Psykoterapien har givet mig en ny forståelse af både mig selv og andre. At få indsigt i mit nervesystem og i mine egne mønstre har givet mig noget af det mest værdifulde følelsen af at kunne navigere i livet med mere frihed og indre ro. Og det vil jeg gerne give videre. Jeg møder dig, som jeg er menneske til menneske. Og jeg håber, vi ses.
Priser
Gratis forsamtale på 10 minutter Pr. tlf. eller fysisk hos mig i klinikken
(det er vigtigt for terapiens virkning at du føler dig tryg med mig som terapeut).
Almindelig takst 800,- pr. time
Studerende 500,- pr. time
Flexjob, førtidspension, bistand, pensionist 500,-
Par 1300- pr. time.
Hjemløse under 19 år- 6 x klippekort - gratis.
Samtalegrupper - kontakt mig og hør mere.
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvad kan du ikke hjælpe med?
Jeg kan som psykoterapeut ikke stille diagnoser, hvis du ellers er i tvivl om at jeg kan hjælpe dig, så send mig en besked via websitet. Jeg svarer hurtigst muligt
-
Har du tavshedspligt?
Ja, som psykoterapeut tager jeg min tavshedspligt meget seriøst, og du kan føle dig 100% sikker på at jeg ikke deler de emner vi taler om med andre end dig selv.
At turde, er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at turde, er at miste sig selv.
- Søren Kierkegaard
Kontakt mig
Forneden kan du se mine kontaktoplysninger og adressen, hvor terapien vil foregå, i mit rolige lokale på Amager. Jeg tilbyder også online terapi via Zoom hvis fremmøde ikke er muligt.
Hvis du blot har spørgsmål, er nysgerrig eller vil booke en tid. Kan du sende mig en mail ved at udfylde formularen forneden
Øresundsvej 12a kld.
2300 København S
+45 60 53 51 37
Telefontider
Mandag og onsdag mellem 9 og 11
Something
rosa-terapi.dk